Confirmé là :
Den franske fodboldklub Lille har set sig varm på Esbjerg-profilen Jakob Ankersen.
Da vestjyderne mandag aften spillede 0-0 mod Silkeborg, havde de en repræsentant siddende på tilskuerpladserne for specifikt at følge ham.
- Det lyder ikke dårligt. Fransk fodbold er meget interessant. Kommer der et tilbud fra dem, vil jeg helt sikkert gerne høre, hvad de kan tilbyde, sagde Jakob Ankersen til BT efter kampen og tilføjede:
- Men desværre spillede jeg mod Silkeborg ikke en af mine bedste kampe. Efter den seneste måneds hårde kampprogram var jeg tung i benene.
Tidligere i år har hans bror, Peter Ankersen, forladt Esbjerg til fordel for østrigske Red Bull Salzburg.
- Det er nu ikke derfor, at jeg har udlængsel. Men efter tre år i Superligaen trænger jeg efterhånden til luftforandring og har lyst til at prøve talentet af i en stærkere liga. Sker der ikke noget i dette transfervindue, er det ingen katastrofe for mig. Jeg har trods alt stadig to år tilbage af min Esbjerg-kontrakt, og jeg har masser af tid, sagde Jakob Ankersen.
0-0 resultatet betyder, at Silkeborg stadig er under nedrykningsstregen, mens Esbjerg lige akkurat kravler over denne takket være en marginalt bedre målscore end OB.
Ce serait fun, après le short à la D'Amico, le mailot à la Ankersen.
